Vi ved at datasikkerhed er utroligt vigtigt, og vi har gjort meget for at sikre at jeres data er så sikker som overhovedet muligt.

Det er bl.a. derfor at vi har valgt at benytte Amazon Web Services (AWS) i Frankfurt til at have vores servere, da de også benyttes af bl.a. Banker og til helbredsoplysninger. Data i Famly er opbevaret i en database der benytter en AES-256 kryptering, og den bliver sendt til flere forskellige zoner i Frankfurt, for at sikre at jeres data er så tilgængelig og sikker som muligt.

Både Famly og AWS lever selvfølgelig op til de krav der er blevet opstillet i GDPR lovgivningen. AWS er også godkendt i forhold til EU parlamentets databeskyttelsesdirektiv 95/46/EC. (Kan findes her.)

Det er muligt at læse mere om sikkerheden i Famly ved at besøge vores security side.

Fejl i platformen.

For at undgå fejl i i platformen, bliver al kode der udvikles til Famly testet og godkendt af en anden udvikler, end den der har skrevet koden. Den bliver herefter sendt til vores staging miljø, hvor den bliver automatisk testet. Først efter disse automatisk tests bliver koden deployed til vores "live" servere og jeres platform.

Vi har derudover flere alarmer tilkoblet vores servere, så vi kan opdage og ordne ustabilitet, ofte før i når at lægge mærke til der skulle være noget galt.

Det er desværre ikke altid muligt at fange alle fejl, så kontakt os endelig hvis du finder en, så får vi vores teknikere til at ordne det hurtigst muligt.

Adgang til jeres data.

Vi går selvfølgelig meget op i at sikre at der ikke er uretmæssig adgang til jeres data. Det er bl.a. derfor at vi ikke ændrer i, eller tildeler, logins, men i stedet guider til hvordan i selv kan gøre det. Vi tildeler heller ikke adgang til platformen, eller ændrer kodeord over hverken telefon eller email.

De Famly-medarbejdere der har adgang til jeres data, har ren straffeattest, og tilgår den kun i forbindelse med spørgsmål og problemløsning. Alle Famly-medarbejdere har tavshedpligt i forhold til personoplysninger.

Sletning af data.

Da Famly er databehandler og ikke dataansvarlig sletter Famly ikke data medmindre vi bliver bedt om det. Det er derfor op til Institutionen at sætte procedurer for hvornår man ønsker data fjernet fra sin platform. For at få slettet data kan man sende en email til support@famly.dk, og vi vil så sørge for at få jeres data slettet. Når dataen er fjernet fra platformen vil den være tilgængelig for Famly gennem en backup i 30 dage, før dataen er helt fjernet.

Det er muligt at finde vores datahandleraftale ved at klikke her.

Har i spørgsmål, eller ønsker i mere information, er i altid velkomne til at sende os en mail på support@famly.dk

Did this answer your question?