Før du kan logge på Famly skal du oprette en personlig adgangskode. Du vil have modtaget en email fra Famly om, at du er blevet oprettet i Famly. 

  • Klik dig ind i emailen 
  • Tryk på linket ‘oprette din adgangskode’ i emailen. 
  • Linket fører dig til en side, hvorfra du kan oprette din adgangskode. Skriv en adgangskode der skal indeholde mindst 6 tegn, ét stort bogstav og ét tal. 
  • Gentag adgangskoden og indtast en 4-cifrede pinkode
  • Afslut ved at klikke på knappen ‘Videre >>
  • Du bliver automatisk logget ind i Famly
  • Du har nu oprettet en adgangskode og en pinkode, der gør det muligt for dig at logge ind i Famly

Sådan logger du ind i Famly fremover
Når du fremover skal logge på Famly platformen har du flere muligheder; computer, iPad eller tablet, eller smartphone. 

Login på computer: 

  • Åbn internettet og indtast famly.co i adresselinjen. Vi anbefaler, at du bruger Google Chrome som internetbrowser. 
  • Inde på siden vælger du ‘LOG IND’ i øverste højre hjørne
  • En ny side åbner og du kan her taste din email og din adgangskode ind
  • Afslut med at trykke ‘Log ind’. 
  • OBS: Hvis du ikke har mulighed for at indtaste emailadresse og adgangskode på denne enhed, skal du klikke på ‘Tilføj konto

Login på iPad eller tablet: 

  • Start med at downloade Famly app fra app store. Der er en app til både iPhone og Android-brugere.
    - På iPad (Apple) søg på ‘Famly’ i App Store.
    - På tablet (Android) søg på ‘Famly’ i Google Play. 
  • Herefter kan du logge på med din email og nyoprettede adgangskode samt pinkode. 
  • OBS: Fremadrettet kan du nøjes med at logge på ved at trykke på dit profilbillede i en cirkel og derefter taste pinkoden.

Login på smartphone: 

  • Start med at downloade Famly app fra app store. Der er en app til både iPhone og Android-brugere. 
  • iPhone-brugere kan finde app'en i App Store ved at søge på ‘Famly’.  
  • Android-brugere kan finde app'en i Google Play ved at søge på ‘Famly’. 
  • Når du åbner app’en for første gang, bliver du bedt om at indtaste din email adresse og din personlige adgangskode.

Jeg har tidligere været logget ind på enheden
Hvis du tidligere har logget ind på en enhed, så vil du se dit profilbillede i en cirkel. 

  • Klik på profilbilledet og indtast din 4-cifrede pinkode for at logge ind. 
  • OBS: Hvis nogen af dine kollegaer har logget ind fra samme enhed, vil du også kunne se deres profilbillede.

Glemt adgangskode?
Hvis du glemmer din adgangskode, kan du altid trykke på ‘Glemt adgangskode’ nedenfor login muligheden. Når du klikker her, vil du modtage en email med et link, så du kan indtaste en ny personlig adgangskode.
Se alternativt artiklen Glemt adgangskode

Did this answer your question?